Job og karriere
Rørlægger
Danmark bygger, og det kan vi mærke hos Sejer Pedersen A/S. Efterspørgslen på vores dygtige rørlæggere og maskinførere er enorm, og derfor har vi brug for nye kolleger. Af den slags, der har hænderne skruet rigtigt på.
Vi søger medarbejdere med holding
Vi er en virksomhed i vækst, og vores vigtigste aktiv er vores medarbejdere. Vores fag er hverken nyt eller smart, men det er afgørende for at sikre Danmarks fundament, og vi arbejder hele tiden mod at udvikle os som en moderne virksomhed. Derfor har vi brug for folk, der tænker på samme måde.
Vi vil derfor ikke trætte dig med at skrive, at vi forventer, at du kan møde til tiden og den slags - det giver i vores verden sig selv. Vi forventer derimod, at du er dygtig, og at din faglige stolthed betyder, at du har lyst til at tage et ansvar.
At arbejde hos Sejer Pedersen A/S betyder ikke, at man bare møder op og gør, hvad der bliver sagt. Vi vil have medarbejdere, der ser sig selv som entreprenører. Medarbejdere med holdninger, og medarbejdere, der sætter en ære i at løse opgaverne på den rigtige måde.
Sejer Pedersen er kendetegnet ved, at
- vi ser udfordringer frem for problemer
- vi løfter i flok
- vi har en flad organisation
- vi har en moderne tilgang til entreprenør-branchen og benytter de nyeste teknologier til at løse opgaverne
- vi sætter kunderne i højsædet og leverer ydelser, der gør, at de har lyst til at arbejde sammen med os igen
Vi kan tilbyde et job med
- faglige udfordringer
- masser af ansvar
- stærkt sammenhold på tværs af virksomheden.
- løn efter kvalifikationer
Kvalifikationskrav
Vi forventer, at du er har erfaring med kloakarbejde, ligesom du er garvet, når det kommer til generelt jordarbejde. Du må meget gerne have kendskab til brolægning og kabelgravning, og erfaring med dumper og gravemaskine gør bestemt ikke noget.
Vi forventer også, at du kan bevare overblikket - også i pressede situationer.
Tiltrædelse:
Snarest muligt.
Nærmere information om jobbet kan fås ved henvendelse til:
Sejer Pedersen
Tlf.: +45 97 13 13 13
sejer@sejerpedersen.dk
Ansøgningsfrist:
Vi ansætter løbende, så tøv ikke med at søge.